(441)
JESPER ULRICH
For dine øjne
Slipper deres salt
Mit hav af løgne
Der gør det samme
Jeg slukker tørst
Af tidens stræk
Og ser det først
At det er for sent
Når solen synker
Er mørket tæt
Og alting svinder
Til ingenting
Vi, som vildt
I brynet gemt
Forladt i tanker og
Forglemt i bundløst tomt
I udpint længsel
Holder jeg dig
Du griber dybt
I tungsindssort
Og ser det først
Rejsen fulgt af tab
Som vej i slugt
Knæler du ned
Og mørkt endda
Et langt farvel