Uforskyldte sår

Vi spørger de faldne til råds
Og lader de sårede lide
Et nederdrægtigt slag er tabt
Og tid vil skære kødet dybt
Men hvis lyset brænder
Det sande Jeg er nyt
Og moderkagen endelig størknet

De forbanede og de sårbare
Renser uforskyldte sår
De fortabte vil famle i blinde
Mens de forvitrer år for år

Send mit legeme til mit barndomshjem
Og lad verden gå sin gang
Mådehold, pligt og retfærdighed
Er den fortabte borgers rettergang

Mens den sovende vogters embede
Kvæles i tandhjulenes knusende empati
Vi står med afstand til hinanden
I rækker af rådden eufori

De forbanede og de sårbare
Renser uforskyldte sår
De fortabte vil famle i blinde
Mens de forvitrer år for år

Send mit legeme til mit barndomshjem
Og lad verden gå sin gang
Mådehold, pligt og retfærdighed
Er den fortabte borgers rettergang

Intens og kvalm - et afkast af din sjælefred
Tag din plads i køen til offerhøjen
Hvor dit fortyndet blod vil sprøjte ned

Det er slet ikke hvad jeg havde ventet af tilværelsen og livet
Hvordan skal jeg tilpasse mine drømme og er mit håb om storhed berettiget?
Nu vil jeg spidse den sidste tand jeg har og forsone mig med fordærvet føde
Leve med dybe sår på dybe år
Og mærke min krop indvendigt bløde

Hvan fanden blander du dig for?!
Kig indad og se
Du presser mig? Du presser mig!
Forblød, forblød, forbløde

Send mit legeme til mit barndomshjem
Og lad verden gå sin gang
Mådehold, pligt og retfærdighed
Er den fortabte borgers rettergang

De forbanede og de sårbare
Uforskyldte sår
Uforskyldte sår