Tågetale

Du har ventet længe
lange dage ligger bag dig
og foran os ligger en fremtid
usynlig og formløs som himlen
skyerne som tanker
driver forbi i det uendelige kredsløb
som er livet vi lever
alle skal vi forsvinde
forgå som dug forsvinder for solen
som månen tiltager, aftager
vi gir vi tar begærligt som børn
vi bekymrer os kun om den nærmeste fremtid
vi mødes, vi skilles fra hinanden
fra os selv fra vores kroppe vi må lade blive tilbage
som forladte forjættede skibe der synker
på ukendte have
vi rejser ud vi finder hjem
til os selv og hinanden
alt det vi tror vi ved forsvinder igen
vi rejser ud vi finder hjem
på senge som flyver på vinger af drømme
måske vi ses igen en dag
når skibet er fremme
du har ventet længe
og længe skal du blive ved med at vente
din krop er tung og træt nu
du har slæbt dig gennem endeløse
dage og talløse nætter
du sætter dig på gulvet og lader tankerne levitere
slipper grebet om dig selv og svæver lodret opad
mod din usynlige himmel
som røgen fra cigaretten du lader en anden om at ryge
vægtløs som drømme vi ikke skal rumme
kun opleve som flygtige pust af indsigt ingen kan eje
rejsen er lang og du har ventet længe
vi rejser ud vi finder hjem