Kit

De skældte mig for drukkenbolt
Og sjover og drabant
Og hvisked' det som værre var
Og hvert et ord var sandt
Men Kit var som en hvirvelvind
Hvem ingen sladder fandt

Hvert brev hun skrev i ny og næ
Med klatter og med fejl
Var sødt som kys og brændevin
Og slog mig som en plejl
Endskønt devisen altid var
Kun aldrig svigte sejl

Det sidste lå i Amsterdam
Og siden lyste blank
Kun midtpå med den lilles skrift
Forførende og slank
Stod: "Skidt med alt, når blot du dreng
Må holde ryggen rank"

Sankt Peter, tænker jeg, har le't:
"Kom ind i himlen"
Så har hun tøvet et sekund
Og vendt sig om igen og stille sagt:
"Jeg venter på min ven"

Så hvis du drager af før jeg
Og ser en lille tøs med vortet hånd og næsen
Rejst i vejret chikanøs
Så passer hun til mig
Sgu som en svaber til sin pøs

Og når jeg står på Himlens vægt
Med et par pund for lidt
Så tror jeg nok en næsvis røst
Iskyldigt hvisker: "Skidt
Vi finder nok et andet sted"
En sådan tøs var Kit