Skrik

Jeg gik bortover veien med to venner
Solen gik ned
Jeg følte som et pust af vemod
Himmelen ble pludselig blodig rød
Jeg stanset lænede mig til gjærdet mat til døden
Så ut over de flammende skyerne som
Blod og sværd
Over den blåsvarte fjord og by
Mine venner gik videre jeg sto der
Skjælvende af angst
Og jeg følte som et stort uendeligt skrik
Gennem naturen