Et blidt suk
Lyset står ubemærket hen
Men prismen opsplitter den
I farver og form som kun
Et menneske vil ændre for nu
At holde lyset i skak
Først blændes og så tages væk
Tunge stoffer der lukker tæt til
Så lyset forsvinder helt
Hvem gav dig beføjelsen til at tætne det livsgivende
Med mørket så falder de af, der står nu kun roden tilbage
Et surrogat vil nu udgive sig for
At være det selv samme som
Første stråle der rammer dig blidt
Tager for givet og glemmer det helt
Hvorfor var det at jeg endte her
Jeg fulgte noget der pludselig var væk
Afskærmet fra vid og sans
Så lyset forsvinder helt
Hvem gav dig beføjelsen til at tætne det livsgivende
Med mørket så falder de af, der står nu kun roden tilbage
Har magt til at forlænge det lidt
Men et tungt suk kan slukke det helt
Selv et blidt suk kan slukke det helt
Hvem gav dig beføjelsen til at tætne det livsgivende
Med mørket så falder de af, der står nu kun roden tilbage
The light goes unnoticed
But the prism splits it up
Into colors and shapes that only
A human will change for now
To keep the light in check
First blinded and then taken away
Heavy fabrics that close tightly
So the light disappears completely
Who gave you the power to seal the life-giving
With the darkness they fall off, only the root remains
A surrogate will now pretend
To be the same as
The first ray that hits you gently
Taking it for granted and forgetting it completely
Why was it that I ended up hеre
I followed something that suddеnly was gone
Cut off from sight and sound
So the light disappears completely
Who gave you the power to seal the life-giving
With the darkness they fall off, only the root remains
Has the power to prolong it a little
But a heavy sigh can extinguish it completely
Even a gentle sigh can extinguish it completely
Who gave you the power to seal the life-giving
With the darkness they fall off, only the root remains