Mindre end en evighed
Mindre end en evighed
Hvis du gav mig roser
ville de visne
inden jeg så hvad du havde givet mig
Jeg er vistnok visnet inde fra
(Jeg har talt de sidste timer, og trukket mig op igen når jeg kunne mærke bunden under mig, jeg har talt de sidste dage væk, og glemt mig selv i sproget men holdt mig op indefra) (Jeg kan ikke længere blive)
i alt min tavshed forbliver du
og i alt mit nærvær forsvinder du
(Var der aldrig mere at sige, var tungen i mund nok til jeg skulle glemme dig, blev du slået ud af, at ligheden den er tynd og lykken den er ond)
Jeg bliver ikke igen, det går ik
Jeg venter hele tiden, og du bliver væk
Jeg holder en ide lidt for tæt
jeg bliver ikke
jeg bliver ikke
Lyset rammer svagt en kind
Det bliver bemærket,
men aldrig opfattet af nogen som helst
Jeg er vistnok falmet inde fra
Jeg bliver ikke igen, det går ik
Jeg venter hele tiden, og du bliver væk
Jeg holder en ide lidt for tæt
jeg bliver ikke
jeg bliver ikke
Jeg venter hele tiden på
at du venter på mit dørtrin
men åbenbart kan forevigt bare vare
mindre end en evighed